Den Uovervindelige Salat

salater

Den uovervindelige salat

Det her er en salatopskrift, jeg har udviklet, til at man mere eller mindre kan leve af den på daglig basis. Hvis du vil gøre en god ting for dine madvaner, så prøv at lær at lave denne opskrift og brug den som hovedbestanddel i din aftensmad. Selv spiser jeg den meget tit, altid med et tilbehør af enten fuldkornsris, pasta eller kartofler eller blot et par skiver groft brød. Lær dig først at lave denne “grundopskrift” og varier den fra dag til dag, efter hvad du har i køleren, og om der er en ny salategnet grøntsag, du vil prøve af  i den, f.eks løg, agurker, fennikel, blomkål eller hvad du nu godt kan lide.

2 personer:

salat
½ pakke babysalatablade (eller tilsvarende mængde af anden salat), skyllet og snittet
6 friske grønne asparges, skyllet og skåret i 1 cm stykker
1 dl hakket frisk broccoli (ca 4 buketter)
1 tomat – i tern
½ rød peberfrugt – korte strimler
½ dl frosne majs
½ dl frosne ærter
1 gulerod, revet på den grove side af et rivejern
3 spsk solsikkefrø, tørristet på en pande – serveres ved siden af
ca 3 spsk friske hakkede urter, f.eks persille eller purløg – serveres ved siden af
1 dl canellinibønner, kidneybønner eller kigærter
eventuelt mandelmælk

dressing
5 spsk. soyamælk (sødet)
2 spsk. frisk citronsaft
1 moden avocado, most med en gaffel
2 fed hvidløg fint revet 1 knivspids salt

  1. bland ingredienserne til dressingen i bunden af en salatskål
  2. kog en kedel vand
  3. put broccoli og aspargesstykkerne i en lille skål og skold dem med kogt vand. lad dem stå 1 minut, hæld derefter vandet fra. Læg dem på en tallerken med et stykke køkkenrulle under og lad dem køle af
  4. tø majs og ærter op med kogt vand, og lad dem dryppe af
  5. bland tomat, rød peberfrugt, gulerod, ærter og majs i dressingen
  6. bland salatbladene i.
  7. bland de afkølede broccoli og asparges i
  8. bland de valgte bønner/kigærter i.
  9. bland det hele grundigt
  10. hvis du synes det virker for tørt, bland da lidt ekstra mandelmælk i, et lillebitte drys salt, og bland så igen.

Server med dit valgte tilbehør og garnér med solsikkefrø og urter, når salaten er serveret på tallerkenen.

One response to “Den Uovervindelige Salat

  1. Pingback: alle opskrifter | Op med Grøntsagerne·

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s