om Ida

ida-2014-1

Ida Andersen Lang
Kok og kostvejleder med speciale i plantebaseret ernæring

  • Certificeret vejleder i plantebaseret ernæring, T. C. Campbell Center for Nutrition Studies/eCornell University, NY, 2013
  • Certificeret i “Nutrition for a Healthy Heart” programmet fra T. C. Campbell Center for Nutrition Studies/eCornell University, NY, 2014
  • Certificeret Starch Solution Instructor, McDougall Health and Medical Center, CA, 2014
  • Mere end 20 års praktisk og teoretisk erfaring med plantebaseret kost
  • Mere end 20 års praktisk erfaring med yoga og meditation
  • Desuden uddannet billedkunstner og pædagog fra hhv. Arkitektskolen Kbh., Designskolen Kolding og Seminariet for Kunst og Håndværk, Kerteminde i perioden 1996-2005

 

Mit navn er Ida Andersen Lang. Jeg bor i Ry nær ved Århus. Jeg har altid haft et brændende ønske om at kende ”sandheden” om, hvad der er den sundeste kost for mennesker, og lægger et stort arbejde i at opsøge og studere kvalificeret ernæringsvidenskab. Ud over min teoretiske interesse i ernæring elsker jeg også bare mad! Og ikke mindst at lave mad. Mad af lækre, sunde, farvestålende planter.

I skrivende stund har jeg været plantespiser i over 20 år. Dengang jeg i 1992 blev vegetar fra den ene dag til den anden, var det et ret uinformeret valg, jeg traf. Jeg vidste bare dén dag i august, at det var det rigtige at gøre. Jeg tænker tit over, hvorfor jeg overhovedet traf det valg, jeg gjorde. Set i bakspejlet var det nok primært af smagsmæssige præferencer og helt overordnet af etiske grunde. Dengang vidste jeg absolut intet om ernæring.

I dag er jeg 100% plantespiser (veganer) af mange årsager: personlig sundhed, dyrerettigheder og etik, humanitære årsager, samt miljø- og klimamæssige årsager. Spørger du mig, kommer alle disse årsager ind på en udelt førsteplads. Der findes ingen separation mellem individet og omgivelserne. Det du vælger for dig selv, vælger du ligeledes for dine omgivelser og medskabninger. Og det samme gælder selvfølgelig den anden vej rundt. Mitakuye Oyasin – vi er alle forbundet, lyder et gammelt indiansk ordsprog.

Gennem mine års læsning på kryds og tværs af litteratur om kost og ernæring, tegner der sig et klart billede af, hvad der er enighed om blandt alle seriøse forskere. Nemlig at en 100% plantebaseret kost af hele, uforarbejdede råvarer er og bliver den sundeste og sikreste for mennesker, for alle vores medskabninger og for vores dyrebare planet Jorden, som vi er blevet velsignet med at leve på. Den viden vil jeg gerne dele med dig her på Op med Grøntsagerne.

 

Når jeg ikke blogger om grøn mad og sundhed, maler jeg billeder og underviser i tegning og maleri. Det kan du se mere om ved at følge disse links:
Klassisk Tegne- og Maleskole
Lær at tegne
Ida Andersen Lang – kunst

8 responses to “om Ida

  1. Hej Ida.
    Jeg bor i Gl. Rye og faldt over din blog ved et tilfælde. Jeg har været vegetar i en del år og er nu gået over til vegansk kost. Der står du er uddannet kok – arbejder du et sted her i området, hvor man kunne være heldig at få serveret grøn kost? Vh Ann

    • Kære Ann! Mange tak for din kommentar. Nej det gør jeg desværre ikke. Men hvis du ikke kender den i forvejen, kan jeg varmt anbefale Café Gaya i Aarhus, de serverer økologisk og næsten 100% vegansk og sund mad i særklasse.
      De bedste hilsner fra Ida

  2. Hej Ida
    Har du nogen erfaringer med PCO? Min datter har pco og dermed nogen insulinoverfølsomhed og har fået konstateret stivelsesintolerance. Alt sammen meget svært foreneligt med tankerne bag en 100% plantebaseret kost?
    Med venlig hilsen Tove

    • Kære Tove! Mange tak for dit spørgsmål.
      Som udgangspunkt er det overordentligt gavnligt for lidelser der er hormonrelaterede at skifte til en plantebaseret kost.

      Jeg har ikke kunnet finde en enkeltstående artikel om PCO jeg kan linke dig til som du kan læse, men det fremgår tydeligt rundt omkring i litteraturen af f.eks læge John McDougall at denne kost kan hjælpe på PCO.

      Nu er det sådan at jeg ikke er læge eller diætist og derfor kun giver mig af med generel information. Hvis i er interesseret i konkret hjælp fra en diætist, kan jeg varmt anbefale Maria Felding, som er registreret diætist og ekspert i plantebaseret kost.

      Hvad angår insulinresistens er det helt sikkert at skiftet til en stivelsesbaseret kost har en meget gavnlig effekt. Det er der en masse biokemiske årsager til, som tager lidt tid at forklare ordentligt. Som udgangspunkt er den bagvedliggende årsag til insulinresistens og stivelsesfølsomhed helt anderledes end man tror, nemlig at der er for meget fedt i kosten, der blokerer insulinreceptorerne.

      Hvis din datter får insulin (eller anden regulerende medicin), skal i under alle omstændigheder have assistance fra en diætist under en kostomlægning, da der måske skal reguleres på insulinindtaget. Hvis ikke, er der lidt mere åbent for at begynde på en kostomlægning på egen hånd.

      Jeg vil mene i trygt kan gå frem efter McDougalls råd, dan han med egne ord skriver at hans kost er gavnlig for PCO (der står ikke så meget om det i hans kendte bog “The Starch Solution”, men det nævnes højt og tydeligt i hans bog “The Mc Dougall Programme for Women”).

      Hvis du gerne vil i dybden med det med insulinresistens og stivelsesbaseret kost, kan jeg varmt anbefale Neil Barnards bog “Program for reversing Diabetes” – meget letlæst og overskuelig bog. Det er præcis den samme kosttype som McDougalls.
      Du kan se den her:
      http://www.pcrm.org/shop/byNealBarnard/dr-barnards-program-for-reversing-diabetes

      Jeg håber det kunne være lidt til inspiration 🙂

      De bedste hilsner fra Ida

  3. Hej Ida
    tusind tak for dit fine, – og meget hurtige svar. Min datter er ikke medicineret og hun har flere gange været hos kostvejleder Eva Lydeking, – som har testet hende stivelsesintolerant. Min datter spiser stort set vegetarisk, men udelukker ikke fedt. Tusind tak for råd om Niel Barnards bog og anbefalingen til Maria Felding, som jeg straks vil bringe videre.
    Varme hilsner fra Tove

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s