Lasagne med grønkål og porrer

grønkålslasagne

Lasagne med grønkål og porrer
En rustik og mættende lasagne med grønkål som hovedperson. Porrerne supplerer med sødme og blødhed. Det skal ikke være en hemmelighed, at grøntsagslasagne er en af mine yndlingsretter, og det her er en af de bedste af slagsen. Den kan sagtens stå alene, men jeg synes som altid det er lækkert med en god salat til.

Fyld:
10 kugler frossen hakket grønkål (eller tilsvarende mængde frisk grønkål, hvis du kan få fat på det)
1 dl vand
1 dåse flået tomat
1 stor porre, skåret i tynde ringe
1 stor tomat i tern (eller to små)
1 stor gulerod, revet
1 lille dåse tomatkoncentrat eller 3 spsk. tomatketchup
3 fed revet hvidløg (eller hvidløgspulver, hvis det skal være nemt)
½ tsk. rosmarin
½ tsk. oregano
½ tsk. estragon
salt
peber
1 spsk. maizena

Bechamel:
4 dl vand
½ dl hvedemel
½ dl kikærtemel (besanmel)
¼ d. revet muskatnød
2 fed revet hvidløg
1 spsk. Gærflager (kan udelades)
salt
peber
4 spsk. Mandelfløde (kan udelades hvis det skal være ekstra fedtfattigt)
desuden skal du bruge fuldkornslasagneplader og to tomater til pynt

Sådan gør du:

  1. Hæld vand, flået tomat, tomatkoncentrat og grønkål i en gryde og bring det langsomt i kog med låg på
  2. Snit og riv porrer, gulerødder og tomat og put dem med i gryden
  3. Tilsæt hvidløg, rosmarin, oregano, estragon, samt et godt skud friskkværnet peber
  4. Tilsæt nu salt efter behag og rør grundigt rundt til ingredienserne er ordentligt blandet
  5. Sæt blandingen til at simre med låg på i ca. 20 minutter. Rør rundt en gang i mellem, så retten bliver jævnt tilberedt
  6. Sæt ovnen på 180 grader
  7. Imens retten simrer, kan du nu gå i gang med bechamelsaucen:
  8. Varm til saucen op i en gryde, men ikke til kogepunktet, det skal bare begynde at dampe
  9. Rør hvedemel og kikærtemel til en jævning
  10. Tilsæt jævningen til vandet i gryden under omhyggelig omrøring (hvis der går kuk i det og det klumper, kan du altid redde det med at give det en tur med en stavblender)
  11. Når saucen er rørt op, tilsæt da alle krydderier, undtagen salt og bland grundigt.
  12. tilsidst smager du til med salt. Vær omhyggelig med saltningen, det må ikke være for salt, men heller ikke for lidt salt.
  13. I mellemtiden har fyldet simret færdigt, og du skal nu lave sidste trin:
  14. Lav en jævning af maizenaen og jævn til sidst fyldet under omrøring.
  15. Du kan nu lægge din lasagne sammen
  16. læg i et ildfast fad først et lag fyld, dernæst et lag bechamelsauce. Herefter lægger du et lag lasagneplader, og så gentager du rækkefølgen én gang til. Sørg for at der er både fyld og bechamelsauce tilbage til at slutte af med, du skal lægge et lag fyld og dernæst et lag bechamel øverst på nummer to lag lasagneplader.
  17. pynt  lasagnen med tynde skiver tomater og drys til sidst med oregano, peber og lidt salt.
  18. Bag lasagnen på 180 grader i knap en time. Husk at holde øje med den! Der er forskel på ovne, og den skal ud når den er brun og gylden på toppen.
  19. Tag lasagnen ud af ovnen når den er færdigbagt og lad den hvile 5-10 minutter inden servering
Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s