Salat med æbler, vindruer, avocado og valnødder

salat-æble-vindrue-valnød

Salat med æbler, vindruer, avocado og valnødder

Her er en lækker og lidt gourmetagtig salat. Brug den gerne som tilbehør til varm mad, den passer godt til det meste. Denne salat er lidt luksuriøs, og er ikke en slankesalat, da den indeholder ret meget fedt fra både nødderne, avocado og dressing. For en mere slankende/fedtfattig salat, kan du undlade avocado og nødder, samt bruge slankedressingen. Det bliver stadigvæk en superlækker salat.

2 personer:

1 moden avocado, skåret i tern
2 æbler, skåret i tern
1½ dl vindruer, skåret i halve
1/3 pakke rucola, skyllet og snittet
1/4  iceberg (eller lidt mindre) skyllet og snittet
½ dl valnødder, ristet hele på panden. Hak dem når de er ristet og kølet lidt af

Dressing # 1
2 spsk mandelfløde (fås i helsekostforretninger)
1 tsk agavesirup (eller ahornsirup)

Dressing # 2 (light version, meget mere fedtfattig, men giver også en god og lækker dressing)
4 spsk soyamælk
2 spsk citronsaft
1 tsk agavesirup (eller ahornsirup)

  1. rist valnødderne og sæt dem fra til at køle af.
  2. bland de valgte dressingingredienser i bunden af din salatskål.
  3. tilføj først æbler, avocado og vindruer og bland grundigt.
  4. tilføj rucola og iceberg og bland igen.
  5. hak og tilføj tilsidst valnødder, og bland med let hånd en sidste gang.

NB: du kan sagtens bruge andre typer salat også. F.eks kan du bruge babysalatblade, hovedsalat, romaine- eller hjertesalat. Vælg det salat der ser lækkert og frisk ud, når du køber ind.

Reklamer