Havregryn med banan og nødder
½ dl havregryn (eller efter behov)
1 lille håndfuld rosiner
1 banan, skåret i skiver (eller halverede skiver)
2 halve valnødder, hakket
1 spsk kværnede hørfrø
1 knivspids kanel
1 spsk blåbær
ca 1 dl plantemælk f.eks soyamælk eller rismælk
vand efter behov
Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Bland bananer og blåbær i. Hæld herefter plantemælken over og fyld efter med koldt vand, til du får så meget væske som du ønsker.
Lad gerne blandingen trække en halv til en hel times tid, gerne i køleskabet, inden du spiser den. Sæt den for eksempel over som det første du gør om morgenen, og spis den lidt senere. Alternativt kan du sætte den i blød i køleskabet aftenen før, og tilsætte frugt om morgenen.